Verfügbare Texte
Karl Halfdan Eduard Larsen war ein dänischer Schriftsteller, der das Kopenhagener Proletariat und Kleinbürgertum schilderte sowie Dramen, Romane, Reisebücher und Essays schrieb.
Larsen wurde als Sohn eines dänischen Offiziers, der bei Düppel fiel, früh verwaist und bei seinen Großeltern in Kopenhagen erzogen. Er trieb anfänglich soziologische Studien, vertiefte sich aber allmählich in literarische Interessen, die durch weite Reisen gefördert wurden. 1889 trat er mit zwei Bühnenstücken in die Öffentlichkeit.
* * *
Larsen, Karl Halfdan Eduard, f. 1860, Forfatter. Forældrene, den begavede og flinke Ingeniørlieutenant Hans Peter L. og jysk Proprietærdatter Eleonora Christine f. Roedsted (begge f. 1836), døde tidlig. Faderen faldt ved Dybbøl i 1864, Moderen døde i Kjøbenhavn det følgende Aar. K. L., som var blevet født i Garnisonsbyen Rensborg 28. Juli 1860, kom saa i Huset hos Bedsteforældrene paa Fædreneside. Han blev Student 1877, tog Aaret efter 2. Examen, studerede derpaa Jura og Statsvidenskab. Men hans litterære Interesser gjorde sig stærkere og stærkere gjældende, og desuden drev hans Kunstnertemperament ham (fra 1881) næsten hvert eneste Aar ud paa Rejse, navnlig til Tyskland. Embedsstudiet gik altsaa i Staa. Der stikker alligevel i ham et Stykke af en Videnskabsmand med baade Anlæg og Sans for videnskabelig Methode og for visse Arter videnskabelige Undersøgelser, se hans systematiske Samlinger af «Dansk Argot og Slang» (Tidsskriftet «Dania» 1895-96) og hans lille Bog «Dansk Soldatersprog» (1895).
Allerede tidlig havde han skrevet Komedier, Fortællinger og Vers. Men hans skarpe Kritik og Selvkritik holdt ham længe tilbage fra at offentliggjøre noget, og først i 1889 debuterede han, med de dramatiske Arbejder «K vinder» og «Ære», som den Gang havde ligget færdige i 1 1/2 Aar. De aabenbarede strax hans Fortrin som Digter, nemlig et strængt artistisk Syn, ualmindelig Opmærksomhed for det særegne og sære, megen psykologisk Fortolkningsevne og en sjælden Smidighed til at forvandle sin Stil efter de behandlede Sujetter og Situationer. Han er naaet højest i Skildringen af det aandelig stive eller bornerte og af dets Modsætning, det intellektuelt og moralsk uudviklede. Ingen er trængt saa langt ind i Tankegangen eller har saa naturtro gjengivet Ytringsformerne hos vor Tids kjøbenhavnske Arbejder- og Middelstandsbefolkning (se f. Ex. den ypperlige Figur H. P. Egskov i «Cirkler», 1893). Han er meget dansk i sin Sprogbehandling og meget dansk af Gemyt. Hans Hang mod det sære har gjort ham Overgangen let til diskrete Fremstillinger af det fantastiske, saaledes i den middelalderlig farvede «Brogede Bog» (1891) samt i Fortællingen «Dr. Ix» (1896). Det sidstnævnte Sted er 2 Menneskers Gliden bort fra hinanden og over i Kunstnervirksomhedens fordækte Jegdyrkelse symboliseret som Indvirkning af en moderne Mephistopheles.
L. ægtede 1892 Marie Mathilde Minona Schwartzkopf, Datter af Etatsraad C. F. S. For det Anckerske Digterstipendium rejste han 1894-95 til Paris, Spanien og Marokko.
aus: Dansk biografisk Lexikon von Carl Frederik Bricka
AcrobatReader
MSReader
MobiPocket